Ellertens historie

Historien på denne side er baseret på en blanding af skriftlige og mundtlige kilder fra tidsskrifter, hjemmesider og folk der var med da det hele startede op. Hvis du ligger inde med flere detaljer eller har rettelser til historien, hører jeg meget gerne fra dig.


I 1987 så første udgave af Mini-el butikkernes lys efter at være blevet præsenteret for pressen et par år tidligere. Ideen var simpel men genial: Vi slæber på langt de fleste bilture rundt på et ton metal mere end der egentlig var brug for, simpelthen fordi bilen er bygget til at transportere fire-fem personer.

De fleste køreture er på under 20 kilometer, køres af én person og foregår inde i byerne hvor hastigheden mellem to lyskryds i praksis sjældent når over 40 km/t.

Ved at lave et køretøj specielt til denne situation vil meget af danskernes bilkørsel kunne flyttes over i et mindre køretøj, der ikke vejer mere end det egentlig kræves, og derfor bruger meget mindre energi end en normal bil. Ved at gøre køretøjet elektrisk spares en masse kompleks mekanik og det medfølgende slid på bevægelige motordele, og det resulterende køretøj bliver så billigere i vedligeholdelse end biler.

Ellerten var fra starten designet til at skulle erstatte bilen i de situationer hvor den kunne - ikke til at være en bil. Ambitionen var at få 160.000 ellerter ud på de danske veje, svarende til en tiendedel af den danske bilpark.

Den første Mini-el blev lanceret med udsigt til at skulle sætte helt nye normer for nærtrafik, og danskerne tog rigtig godt imod den. Det var planen at ellerten det første stykke tid kun skulle sælges i nærheden af fabrikken El-Trans i Randers, så man kunne følge de første modeller tæt og løbende lave små justeringer ud fra kørernes erfaringer inden køretøjet blev lanceret i resten af landet.

Desværre pressede fabrikkens investorer på for at få køretøjet på markedet inden det var testet ordentligt, og resultatet var at problemerne med en for upålidelig teknik med en lang række børnesygdomme først blev opdaget da salget var godt i gang i hele Danmark.

Fejlene kostede fabrikken og forhandlerne en masse penge. Fabrikken gik konkurs inden alle fejlene var rettet, men det lykkedes at starte produktionen op igen med nye investorer. Den nye fabrik designede en forbedret model uden alle "børnesygdommene" og Mini-el City så dagens lys.

Desværre valgte man at den nye fabrik ikke overtog forpligtelserne overfor ejerne af den første generation, der stod tilbage med fejlbehæftede og næsten værdiløse køretøjer. Derfor gik de første par tusind købere fra at være entusiastiske frontløbere der troede på konceptet og ville gøre meget for at udbrede det, til at stå med et køretøj der ikke virkede og en fabrik der ikke ville hjælpe dem.

Fabrikkens beslutning giver måske mening ud fra et strengt omkostningsmæssigt synspunkt (det ville bestemt ikke være billigt at opgradere alle de gamle køretøjer), men i bagklogskabens lys var beslutningen et skoleeksempel på, hvordan man som producent begår forretningsmæssigt selvmord ved at vende ryggen til sine mest trofaste kunder. I stedet for at sikre fabrikkens økonomi kostede beslutningen forbrugernes tillid og "frontløbernes" opbakning - begge dele vigtige for at overleve som producent. Selvom produktionen kom i gang og der var udsigt til stor succes på eksportmarkedet lykkedes det ikke at skaffe kapital nok til at holde fabrikken kørende.

Købernes dårlige oplevelser førte til at ellerten i mange år havde et dårligt omdømme, selvom anden generation af ellerten faktisk nåede at blive et rigtig godt køretøj inden fabrikken lukkede.

Fabrikken skiftede hænder et par gange og endte i Tyskland, hvor køretøjet, der nu hedder CityEL, er blevet produceret lige siden. Konstruktionen er løbende blevet forbedret af tyske ingeniører, men designet ligner i store træk det oprindelige danske. I Tyskland har de aldrig hørt om de dårlige erfaringer med første generation af ellerten, og derfor har køretøjet levet videre uden problemer dernede.

I starten af 2003 startede Palle Beiskjær fra Assens importen af CityEL til de nordiske lande, og dermed er det danske designikon atter til at få i sit oprindelsesland.

H.C. Andersen ville kunne genkende historien!

På trods af den hårde start har CityEL bevist sit værd ved at overleve i mere end 20 år, og den er i dag med over 6.000 eksemplarer den mest solgte europæiske seriefremstillede "elbil". I Danmark er benzinpriserne steget til uhørte højder, de store byer mangler parkeringspladser overalt og behovet for et køretøj som ellerten er større end nogensinde.

Vi har efterhånden lagt de dårlige erfaringer bag os og er i stedet klar til at være lidt stolte over at CityEL som en dansk idé i dag er noget nær det eneste fungerende alternativ når det handler om at køre billigt og med mindst mulig belastning af miljøet.




GreenDrive
v/Allan Høiberg
Stubdrupvej 18 · 6000 Kolding
Havneparken 2 · 7100 Vejle
Træffes efter aftale
Mobil 40 81 57 53