GreenDrive



OBS! GreenDrive er ikke forhandler længere og har ikke noget lager af reservedele.
Jeg bliver jævnligt kontaktet, og det er altid hyggeligt at få en snak om køretøjet - men jeg kan desværre ikke hjælpe med levering af reservedele eller køretøjer længere - se henvisningerne herunder i stedet:

Jeg henviser til
cityel.dk
(Lars Roland Andersen, den danske importør) for salg af køretøjer, og til 
cityel.dk og alelektronik.dk
(Alan Lyman, Sjælland) for reservedele og service på køretøjer.

Under menupunktet Links på denne side finder du to Facebook-grupper, hvor særligt "Ellerten (U36, Ellert, Mini-El, City-El)" og den gamle Google-gruppe er det nærmeste vi kommer en klub for danske ellert-ejere. Hér kan du få at vide, hvor og hvornår det næste årlige træf finder sted, og du kan få svar på stort set alle spørgsmål om teknik, vedligeholdelse og brug af CityEL og forgængermodellerne. Der er over 800 medlemmer i Facebook-gruppen pr. juli 2021, fordelt over hele verden, alle aldre, alle modeller og alle slags erfaring. Hvis du er interesseret, er det bare at følge linket og komme med.

Som sagt forhandler GreenDrive ikke CityEL længere. Disse sider forbliver online indtil videre, fordi oplysningerne har vist sig at være interessante for mange CityEL-interesserede (og for mig selv, sagde hunden). Jeg har kørt over 50.000 kilometer i CityEL hér i 2021, og kører stadig. :-)


CityEL bliver kaldt en elbil - men den er sin helt egen slags køretøj med en uovertruffen totaløkonomi. CityEL fremstilles hos SMILES AG, Tysklands mest erfarne producent af elektriske køretøjer.

CityEL er et alternativ til bil nummer to. Dén bil bruges af de fleste i forvejen til at flytte én person mindre end 30 kilometer en gang om dagen, og til korte indkøbsture. CityEL løser dén opgave meget mere økonomisk og miljøvenligt end en traditionel bil. Den oplades i en almindelig stikkontakt mens du sover, og kræver under halvanden meter i bredden for at parkere.

Fordele
Sparer sig selv hjem: CityEL kan spare over en krone pr. kilometer i forhold til en bil når alle omkostninger regnes med.
Billig drift: CityEL kører 100 kilometer på strøm for 5-8 kroner.
Ingen vægtafgift eller periodisk syn.
Billig forsikring: Fuld kasko koster fra under 2.500 kroner årligt.
Lang holdbarhed: CityEL-karosseriet ruster ikke, og mekanikken er billig at vedligeholde.
Miljøvenlig: Ingen udstødning, lav vægt, næsten lydløs, ingen tomgang - og ingen CO2 hvis du tanker grøn strøm!
Gratis parkering i mange byer.
Sjovere at køre i - ganske enkelt!

Moderne batteriteknologi: CityEL leveres med litium-jernfosfatbatterier, der giver mulighed for at vælge en aktionsradius på helt op til 80-120 kilometer. [Klik her for flere detaljer om næste generation af batterier til CityEL]. Med den valgfri hurtiglader kan en fuld opladning klares på omkring 4 timer.

Dækker de fleste behov
CityEL er designet til at følge med i bytrafikken og have plads nok til de daglige indkøb eller til et eller to små børn, der skal afleveres i børnehaven. Den er bygget til én person og har lav vægt og dermed ekstremt lavt energiforbrug.

Med CityEL som supplement til den normale bil sparer du tusindvis af kroner hvert år, din bil bliver slidt mindre og holder derfor længere, og du gør mere for miljøet end din nabo - mens du har det meget sjovere på vejen!

CityEL kræver kørekort til bil eller motorcykel - og så er den både sikker og sjov at køre i!

Spørg i Google-gruppen (se under Links) hvis du savner oplysninger om, hvordan det er at køre CityEL. Der er pr. maj 2015 næsten 170 brugere, der gerne deler ud af deres erfaringer.


GreenDrive
v/Allan Høiberg
Stubdrupvej 18 · 6000 Kolding OBS: GreenDrive forhandler ikke længere CityEL.
Se forsiden for henvisninger.

Mobil 40 81 57 53